1. Høj strøm, lav spænding: Modstandssvejsning bruger modstandsvarme som sin varmekilde. Fordi modstanden er meget lav (generelt mindre end 100μΩ), kræves der en tilstrækkelig høj strøm til at generere den nødvendige varme. Almindelige svejsestrømme spænder fra 2000 til 40000A.
Da modstanden af både emnet og svejsekredsløbet er i mikro-ohm-området, er transformatorens sekundære spænding ikke høj. Faste svejsemaskiner arbejder typisk under 10V, mens ophængte svejsemaskiner på grund af deres længere og bredere svejsekredsløb når cirka 24V.
Fordi modstandssvejsning kræver høj svejsestrøm og lav spænding, bruger den sekundære vikling af transformatoren, der bruges til modstandssvejsning, kun en omgang (to drejninger for ophængte eller lange-arme svejsemaskiner). Derfor er lederstørrelsen af svejsekredsløbet i modstandssvejsemaskiner relativt stor, og tvungen køling er påkrævet.
2. Høj effekt, justerbar: På grund af den høje svejsestrøm er kapaciteten af modstandssvejsetransformatorer større end 50kVA. Da transformatorviklingen kun har en eller to vindinger, kan svejseeffekten kun ændres ved at ændre antallet af vindinger i primærviklingen.
3. Diskontinuerlig drift, nej Nej-Belastningsdrift: Generelt placeres kontakten på en modstandssvejsetransformator mellem primærviklingen og strømforsyningsledningen. Før tilslutning af den primære vikling til netværket, er emnet allerede fastspændt i det, og svejsekredsløbet er lukket. Når først strømmen er tændt, fungerer transformatoren under belastning, så der er generelt ingen tilstand uden-belastning (undtagen for lynstødsvejsning). Under svejsning kræver procedurerne for læsning og aflæsning af emnet, fastspænding, svejsepositionsbevægelse og for-presning, smedning og hvile i svejsecyklussen generelt ikke strømtilslutning. Derfor er den aktiverede arbejdstid for modstandssvejsetransformatoren intermitterende.